tirsdag den 28. maj 2013

Temadag

På fredag har mit team temadag. Uden slingerkurs skal vi gennem en masse faglighed baseret på jura og socialfaglighed. Det skal vi nok klare alt sammen, når vi har nydt morgenmaden sammen, hjemme hos mig. Vi har fravalgt de lokaler der var valgt til os og holder det privat, i hyggelige omgivelser i stede for.

Men hold op der er meget som skal planlægges, skrives ned, godkendes, printes, ordnes og hvad ved jeg. Værst af alt, det er mig der skal lave materialet, og min kalender er så overbooket, at jeg må gøre det når jeg kommer hjem om aftenen. Ikke noget med at smide benene op og falde hen med en kop te i hånden. Og det samme gælder den faglige konsulent. Vi er lidt ophængt i det offentlige lige for tiden, og der kommer ikke færre kontanthjælpsmodtagere, bare fordi vores kalendere skriger på pause.

Vores nye kollega som starter i næste uge kommer og deltager, og en kær kollega som netop har sagt farvel til os, slutter sig til selskabet hen af eftermiddagen, hvor vi skal hygge, helt privat uden paragraffer, ud og spise, og så ellers i Tivoli og se Sanne styre scenen til Fredagsrock. Heldigvis lover de sol og varme hele fredagen, indtil videre. 


Nu skal der gøres rent i hele hytten og findes på en menu til frokost. Den har jeg lavet om hundrede gange, mindst. Den må under ingen omstændigheder indholde grisekød, men jeg tænker i noget med: 
  • Agurkeruller med laksetartar m. æble og peberrod på grøn bund med noget dressing, og godt brød. 
  • Tærte med fersk laks og spinat
  • Tærte med springløg, tomater og cheddarost
  • Kyllingebryst fyldt med pesto
  • Salat m. pærer, æble, og vindruer
  • Tomatsalat med mozarella og oliven
  • Foccasiabrød med oliven, rosmarin og havsalt
  • Frugt og kage til kaffen/teen, og lidt snacks

Ingen kommentarer:

Send en kommentar